Hjemmebaseret forretning

En hjemmebaseret forretning?

– af Peter Netz Lassen

Det er jo mange år siden jeg startede min egen hjemmebaseret forretning, men jeg får stadig spørgsmålet: Hvordan arbejder jeg hjemmefra med min egen hjemmebaserede forretning?

Når du har født tanken om at arbejde hjemmefra – blive din egen chef og have en arbejdsplads derhjemme. Altså en hjemmebaseret forretning, så er det en vigtig ting at lytte til de erfaringer andre har gjort sig.

Du kan sparer mange penge og tid ved at lytte til hvad andre har gjort for at skabe en succesfuld hjemmebaseret forretning. Det vil jeg her give dig mit bud på!

Har du valgt det rigtige forretningskoncept? Hvordan tjekker du efter? Tja… Mærk efter om:

  • Konceptet er spændende – Bliver du begejstret af at tænke eller tale om det?
  • Produkterne er nogle du selv kan anvende?
  • Kan du se dig selv i “rollen” som chef for din nye forretning med de valgte produkter?
  • Er dette noget du ønsker at arbejde med i mere end 10 år? er din interesse stærk nok?

Ovenstående er bare en lille beskeden test… Hvis du ikke kom igennem den… så stop her!

Er du derimod kun varmet op og kom fint igennem minilisten… Så læs roligt videre.

Hjemmebaseret forretning… Hvad fik mig til at starte?

Jeg blev langsomt klar over, at jeg brændte for det jeg lavede i min fritid, det tror jeg mange gør, og som så mange andre tænkte jeg: “Hvad hvis jeg kunne tjene penge på min interesser og på sigt måske leve af det”?

Min interesse var træning og kroppen, at få kroppen til at yde sit bedste. Jeg fungerede som “pause-træner” på mit arbejde og mange var nysgerrige over min mærkelige madkasse, der tit var afmålt ernæring. Altså ikke hvad jeg havde lyst til at spise… men hvad min krop trængte til, for at kunne yde sit bedste!

Så jeg forklarede (uddannede) og lavede kost og trænings-programmer i pauserne på jobbet. Dette blev senere til et bijob hvor jeg, min søster og svoger byggede vores Fitness Center “Body City”. Her fungerede jeg som fitnesstræner og kostvejleder. Jeg hyggede mig med, at hjælpe andre med de samme resultater jeg selv havde og tog turen til fitnesscenteret til hver dag efter jobbet med glæde. Jeg havde det allerbedst, når jeg var i Body City.

På et tidspunkt i mit arbejde i Body City, blev jeg præsenteret for dette forretningskoncept og blev straks forelsket i ideen, konceptet og på den måden jeg kunne hjælpe mange flere mennesker på. En drøm blev til virkelighed… Og jeg startede min egen hjemmebaseret forretning i 1995.

Hjemmebaseret forretning… Hvilke fordele er der ved at arbejde hjemmefra?

Listen er lang, men uden disciplin og fokus kan der hurtigt gå lidt ged i tiden og på sigt resultaterne! De fleste mennesker med en selvstændig drøm, en indre direktør har selv en tydelig fantasi om hvordan det kunne være at vågne uden vækkeur, spise morgenmad i ro og mag, tulle ud i bad efter en afslappet løbetur i parken eller skoven. Møde ubarberet på kontoret til direktør tid og lige rode posten igennem kun iført sutsko… jeg tror du har billedet nu…? Og her er lidt mere til at få dig til at turde at springe ud efter din drøm og starte din egen hjemmebaseret forretning:

  • At være hjemme…
  • At kunne være der, når det gælder (for vennerne, familien etc.)
  • At nyde trygheden, og undgå den travle og farlige trafik…
  • At være hjemme når evt. børn kommer hjem fra skole…
  • At ikke spilde tiden, når møder bliver aflyst, jeg kan bare lave noget andet…
  • At jeg kan arbejde når jeg har lyst, og når mit “kreative” sind er tændt…
  • At jeg selv bestemmer…
  • At jeg kan holde fri, når jeg vil…
  • At jeg kan trække mere fra i skat…
  • At jeg kan holde omkostningerne nede…
  • At jeg selv kan bestemme med hvem jeg vil arbejde sammen med…
  • At jeg kan nyde den totale FRIHED til selv at bestemme og gøre som JEG VIL!…
  • At jeg kan vælge at bo hvor jeg har lyst, jeg er ikke afhængig af arbejdspladsen…
  • At mit arbejde flyder sammen med fritiden eller er det omvendt…?

Hjemmebaseret forretning… Hvilke ulemper giver det?

Der er altid en bagside af medaljen… Her er nogle tanker jeg har gjort mig siden jeg startede med at arbejde hjemmefra…

  • At mit arbejde og fritid flyder sammen… eller er det omvendt… (ja, det er både en fordel og en ulempe)
  • At jeg ikke har nogen kollegaer at sludre med (kun via telefonen og Skype chat)
  • At jeg altid selv skal finde på noget at foretage mig, der er nok at lave… men det ville være rart en gang imellem, at få instruktioner og blive fortalt hvad der er vigtigt lige nu!
  • At jeg intet kørsels-fradrag har mere… (slipper for at lave kilometer regnskab)
  • At jeg skal tage alle beslutninger (det lyder kun godt de første 10 år…)
  • At det kan være svært at finde strukturen i arbejdet…

Hvad var jeg mest bange for ved at starte en hjemmebaseret forretning?

Det, der for mig var den største udfordring den gang jeg startede min “arbejde hjemmefra” drøm. Var om jeg nu også i længden kunne opretholde min indtægt. Jeg tror mange har denne “uro” i maven og aldrig for efterprøvet drømmen. Men jeg tror at alle kan, men alle stopper bare for tidligt, de bliver bange, skræmt af systemet.

Det danske samfund er ikke gearet til iværksættere, eller er det omvendt: danskere der mangler iværksætter ånd? Det er nok svært at sætte fingeren rigtigt på det emne, for hvert år kommer der mange fantastiske ting frem under den danske fane. Så i bund og grund er vi bare lidt for forkælede, lidt for vant til at kunne drikke kaffe og holde lange pauser og diskuterer vejret med kollegaerne og kun arbejde når chefen er i nærheden… Jeg gav ikke op, fordi jeg fik lidt knubs. “Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere…” det citat hørte jeg til stadighed fra min gamle far.

Min far var en sjælden gave fra en fjern tid, fra den gang man havde rigtige ‘gentlemen’. En, der løftede på hatten for at hilse på damerne. En, der altid har et lommetørklæde på sig, en lighter og som holder døren for andre etc. En, der gav udtryk for næstekærlighed og var venlig i sjælen. En stolt og sand kristen gentleman.

Sådan var min far Erhardt, men streng, specielt når det gjaldt børneopdragelse. Han var fra 1920 og var 45 år gammel da jeg endelig kom til verdenen, jeg er den mindste af seks søskende. Min ældste storebror er to år ældre end min mor!

Så min far havde altså et forlist ægteskab bag sig. Erfaring er en gave og det navn vi giver vores fejltagelser. Intet kan erstatte erfaring… Og som vi far sagde… Sådan blev det. Jeg har altså lært tidligt, at des mere erfaring, des bedre og stærkere bliver man… når jeg nu er blevet så stærk… er der jo større grund til at tro at jeg bedre kan… så vil det være totalt idiotisk at give op… desuden går alt jo til spilde, når man giver op og stopper… Så det har aldrig været en mulighed for mig at give op… til trods for, at nogle årgange og perioder, jo nok havde fået de fleste til at stikke halen mellem benene!

Men jeg tænker ofte på vores danske velfærdssamfund, der er et af de rigeste i verden… Så med sådanne et sikkerhedsnet under mig, kan jeg da umuligt slå mig selv ihjel, uanset hvor højt jeg ellers stræber!!? Jeg kan jo som alle andre danskere bare gå hen på et kommunekontor og hæve penge, få understøttelse eller hjælp. Alle går mætte i seng i Danmark.

Jeg er her, jeg har været her længe og jeg bliver… men jeg har set mange igennem årene bukke under for presset, presset af den ene eller anden slags. Det er altid svært at “miste” en iværksætter ildsjæl enten til “jante-lovens” ulækre tunge eller til sikkerheden i jobmarked.

Der skal et stærkt bryst til at være selvstændig i Danmark. Det samfund, der banker os gule og blå er trods alt det sammen samfund, der tilbyder os silkepuden at hvile på, når vi bukker under… man kan vel hverken hade eller elske det. De gør deres for at banke os tilbage på jobbet, hvor vi spytter en stabil klat af skattepenge i måned efter måned.

Som iværksætter / selvstændig betaler du også skat. Alle betaler skat i Danmark. Ofte betaler vi iværksættere en del mere end da vi var på jobbet… men systemet er sat sådan op at du får prygl så længe du ikke er i “folden” [jobmarked].

Er det det så værd? At arbejde hjemmefra…

Til trods … JA!! Er du da vims manner… De værste dage… svarer til de bedste dage på jobbet! Så tænk lige hvordan de bedste dage så er!! Jubii!

Hjemmebaseret forretning – Kan jeg anbefaler det til andre?…

Absolut!  At arbejde hjemmefra, at have sin egen hjemmebaseret forretning og arbejde med HBI forretningskoncept giver dig SÅ MEGET MERE.. Det svarer til at du accelerere dit liv. Det jeg mener med det er, at du bliver stimuleret på så mange niveauer og planer ved at arbejde med mennesker, salg og kombineret med konceptet, er det som at leve syv liv samtidigt og blandet sammen i en perfekt harmoni.

Den erfaring jeg har siden 1995 kan du så gange med syv (selvom jeg måske er lidt “tung” i optrækket, så gang med fire…) det er stadig langt mere end alm. mennesker oplever ved et alm. job et alm. parforhold og en alm. familie. Så jeg kan med absolut begejstring anbefale at arbejde hjemmefra, blive din egen chef og arbejde med dette forretningskoncept (alle dele er vigtige elementer for helheden)… Så hvis du har læst hertil og endnu ikke er skræmt Arbejd Hjemmefra icon smile Hjemmebaseret forretning … Så er det tid til at du selv kommer i gang!

Jeg håber du vil læse lidt succeshistorier her og så tage beslutningen – Bestil din digitale beslutningspakke og derefter ser jeg personligt frem til at tale med dig pr. telefon!